Om Lejre By Fjernvarme

Vi er en gruppe på omkring 30 ildsjæle, som arbejder for at etablere fjernvarme i Lejre By.

Der er valgt en styregruppe med følgende 8 medlemmer (alfabetisk rækkefølge):

  • Jan Adeltoft, Allerslev
  • Lars Agerskov Christensen, Åvang
  • Sisse Drotner, Rødkildebanken
  • Anders Dyrelund, Landevejshøjen
  • Niels Henrik Hedegaard, Røglebakken 
  • Villy Vibholt, Landevejshøjen
  • Peter With, Bofællesskabet Krake
  • Anders Würtz, Møllerjorden


Hvorfor synes vi fjernvarme er en god ide?

Vi tror på, at fjernvarme er den mest fornuftige løsning i Lejre By. At det er økonomisk rentabelt, og at det vil være den bedste løsning klimamæssigt. Fjernvarme har en lang række fordele:

  • Det er en meget driftssikker varmekilde, som bruger centrale fælles varmepumper som primær energikilde.
  • Fjernvarme er fleksibelt og fremtidssikret – andre varmekilder kan tilkobles.
  • Varmebuffer giver mulighed for at bruge el, når prisen er lav imodsætning til private, der bruger el når varmebehovet er der.
  • Fylder mindre i vores huse, og så slipper man for udedele der støjer og fylder.
  • Service og administration klares afA.M.B.A., der ejer fjernvarmen (Andelsselskab Med Begrænset Ansvar).

Derudover er det også værd at nævne, at ens bolig stiger i salgsværdi, når der er fjernvarme. Ejendomsmæglere bruger fjernvarme som et væsentligt salgsargument.