Lejre By Fjernvarme nedlagt
Læs referatet af Generalforsamlingen 2026 her
Læs referatet af Generalforsamlingen 2026 her
Bestyrelsen har ikke modtaget forslag til behandling på generalforsamlingen.
Bestyrelsen foreslår, at følgende vedtages på generalforsamlingen: “Generalforsamlingen træffer endelig beslutning om at nedlægge Lejre By Fjernvarme A.M.B.A. og overføre formuen til Lejre Kommune efter likvidationen. Selskabets kasserer, Peter Davidsen, vælges som likvidator”.
I stedet for årsrapport har bestyrelsen efter Årsregnskabsloven indsendt en undtagelseserklæring til Erhvervsstyrelsen.
Dagsorden:
Bestyrelsen
Lejre By Fjernvarme holder ordinær generalforsamling tirsdag den 5. maj 2026 kl. 19.00 på skoletorvet på Allerslev skole. Dagsorden jf. vedtægterne. Bestyrelsen vil foreslå, at projektet skrinlægges og at Lejre By Fjernvarme A.M.B.A opløses. Endelig dagsorden med forslag vil være tilgængelig på www.lejrebyfjernvarme.dksenest den 26. april 2026.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest den 25. april og kan sendes til Niels Henrik Hedegaard (mail: fam.hedegaard@gmail.com)
Bestyrelsen for Lejre By Fjernvarme har besluttet at indstille arbejdet med fjernvarme i Lejre By.
Vi lægger samtidig op til, at fremtiden for projektet og Lejre By Fjernvarme A.M.B.A. skal besluttes endeligt på vores ordinære generalforsamling i foråret 2026.
Lejre Kommune har d. 4. september anmodet om, at det indsendte projektforslag bliver opdateret, før det kan behandles. Det drejer sig primært om det forudsatte varmeforbrug, hvor flere forbrugere har skiftet til varmepumper undervejs i processen med projektforslaget.
EON har meddelt, at de ressourcer, de havde afsat i tilbuddet til os, er opbrugt. EON har oplyst, at yderligere arbejde vil blive faktureret på tid. Bestyrelsen har besluttet ikke at arbejde videre med projektforslaget, bl.a. på grund af EON’s estimerede udgifter til genberegning.
Det øgede antal private varmepumper betyder, at det forventede varmeforbrug ved fjernvarme potentielt er så meget mindre, at den samfundsøkonomiske gevinst er endnu mere udfordret, og tiden arbejder desuden for, at flere forventeligt vil skifte til varmepumper.
En række andre forudsætninger er også en udfordring for projektet.
Det gælder særligt anlægspriserne, som fortsat er høje.
Endelig er der fortsat usikkerhed om rammebetingelserne. Der er politisk rejst tvivl om, hvorvidt det alligevel bliver muligt fortsat at opvarme boliger med gas efter 2035. Der er desuden indført rammelovgivning, som skal gøre det lettere for fjernvarmekunder at træde ud af et fjernvarmeselskab, men det er fortsat uklart under hvilke betingelser, det kan ske.
Samlet set betyder ovenstående, at bestyrelsen ikke finder, at der aktuelt er grundlag for at arbejde videre med projektet. Den endelige beslutning om, hvad der skal ske med Lejre By Fjernvarme og projektforslaget, vil bestyrelsen overlade til generalforsamlingen i foråret 2026.
Bestyrelsesformanden, Anders Würtz udtaler:
Da vi startede med at undersøge muligheden for at etablere fjernvarme i Lejre by, var det med bevidstheden om, at det er nu eller aldrig, idet tiden helt naturligt vil arbejde imod det, da flere vil få egen varmepumpe, og dermed vil varmegrundlaget for en fælles løsning over tiden forsvinde.
Det har været en lang rejse fra en borgergruppe i midten af 2023 mødtes for at diskutere muligheden for fjernvarme i Lejre by. Borgergruppen kontaktede EON og havde efterfølgende en lang dialog med EON om mulighederne for et Byvarme-projekt.
Vi har over en periode på ca 1,5 år fået EON til at udarbejde 5 opdaterede versioner af projektforslaget. I første omgang på baggrund af vores egne diskussioner med EON og de sidste 2 på baggrund af vores dialog med Lejre kommune og deres rådgiver PlanEnergi.
Undervejs blev Lejre By Fjernvarme A.M.B.A. stiftet 4 april 2024 med stor opbakning fra borgerne i Lejre By.
Som beskrevet ovenfor har Lejre Kommune ønsket et opdateret projektforslag, hvilket bestyrelsen ikke kommer til at imødekomme baseret på ovenstående argumenter.
Bestyrelsen er derfor enige om, at der ikke er grundlag for at arbejde videre med projektet på nuværende tidspunkt og overlader det til generalforsamlingen i 2026 at beslutte, om selskabet skal opløses eller videreføres og afvente, om situationen ændrer sig.
På bestyrelsens vegne vil jeg gerne takke for den store opbakning fra Lejre borgerne og den praktiske støtte fra administrationen i Lejre Kommune.
Det har været en stor fornøjelse at opleve støtten fra jer alle.
På bestyrelsens vegne
Anders Würtz
Udvalgene for henholdsvis Erhverv, Klima & Lokal Udvikling samt Trafik, Miljø & Byggeri skal behandle det indsendte projektforslag tirsdag den 2. september 2025.
Der er nedenfor indsat et link til mødematerialet med tilhørende bilag, som kan findes på Lejre Kommunes hjemmeside. Det fremgår, at administrationen indstiller, at Lejre By Fjernvarme meddeles, at projektforslaget skal opdateres, før det kan realitetsbehandles. Resultatet af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse fremgår ligeledes (43 % af ejendommene er interesserede i fjernvarme nu eller på sigt) i lighed med bestyrelsens bemærkninger hertil.
Som et led i forberedelsen af den politiske behandling ønsker kommunen at få bekræftet interessen for fjernvarme i Lejre By. Der er fortsat tale om en uforpligtende tilkendegivelse. Alle borgere vil derfor modtage en henvendelse fra Lejre Kommune i e-boks, som skal besvares. Det er vigtigt, at alle interesserede bekræfter interessen for fjernvarme. Det gælder også, hvis du har gjort det tidligere enten via E.ON eller direkte til repræsentanter for Lejre By Fjernvarme. Kommunen ønsker et opdateret og samlet billede af interessen.
Desværre virker linket ikke i de breve, der blev udsendt onsdag den 28. maj.
Nedenstående aktive link er modtaget fra kommunen:
Link: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=RH8RCJ88J612
Lejre Kommune har oplyst, at der bliver udsendt nye breve i næste uge med et link, der virker.
Bestyrelsen har ikke modtaget forslag til behandling på generalforsamlingen.
I stedet for årsrapport har bestyrelsen efter årsregnskabsloven indsendt en undtagelseserklæring til Erhvervsstyrelsen.
Bestyrelsen
Justeret projektforslag indsendt til Lejre Kommune
Bestyrelsen modtog kort før påske et justeret projektforslag fra E.ON , som nu er fremsendt til Lejre Kommune med henblik på godkendelse.
Det justerede projektforslag dateret april 2025 kan ses her (og med alle bilag under fanen “Dokumenter og Referater”).
E.ON vil gennemgå projektforslaget og besvare evt. spørgsmål på den kommende generalforsamling den 27. maj 2025 kl. 19.00 på Allerslev skole. Der er sket korrektioner af teksten og tilretninger, herunder af begrundelser for enkelte forudsætninger. Der er ikke lavet ændrede beregninger, men ifølge E.ON betyder Kommunekredits nye beregningsmetode en lavere rente, hvilket er afspejlet.
Projektforslaget viser fortsat en positiv samfundsøkonomi, og projektforslaget lever ifølge E.ON i øvrigt op til kravene, som er fastsat i Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen.
Lejre Kommune vil nu – bistået af sin rådgiver Plan Energi – sagsbehandle forslaget og forberede den politiske behandling, som forventes at finde sted til efteråret. Den endelige selskabsøkonomi og varmepris afhænger af et kommende udbud, som vil afgøre, om projektet kan realiseres eller ej, hvis det godkendes af Lejre Kommune. Realisering forudsætter samtidig en tilslutning på 70 %, som forudsat i projektforslaget.
Som et led i forberedelsen af den politiske behandling ønsker kommunen at få bekræftet interessen for fjernvarme i Lejre By. Der er fortsat tale om en uforpligtende tilkendegivelse. Alle borgere vil derfor snart modtage en henvendelse fra Lejre Kommune i e-boks, som skal besvares. Det er vigtigt, at alle interesserede bekræfter interessen for fjernvarme. Det gælder også, hvis du har gjort det tidligere enten via E.ON eller direkte til repræsentanter for Lejre By Fjernvarme. Kommunen ønsker et opdateret og samlet billede af interessen.
Husk generalforsamlingen på Allerslev Skole den 27. maj kl. 19.00. Alle med bolig i Lejre By er velkomne.
Nyhedsbrev nr. 7 / 2024
Orienteringsmødet den 13. november 2024 er udsat.
Bestyrelsen har modtaget en række spørgsmål til de forudsætninger og beregninger, som ligger til grund for det projektforslag, som E.ON har udarbejdet, og som bestyrelsen sendte til kommunen tidligere på året. Det er kommunens rådgiver, firmaet PlanEnergi, som har gennemgået projektforslaget. Det har resulteret i en række spørgsmål til E.ON om de forudsætninger, som er lagt til grund for beregningerne. Bestyrelsen videresender spørgsmålene til E.ON, og forventer, at projektforslaget vil blive justeret, så vi kan sende en ny udgave til Lejre Kommune hurtigst muligt.
På den baggrund, har bestyrelsen besluttet at udsætte det informationsmøde, som var under forberedelse til den 13. november. Mødet vil først blive afholdt i det nye år. Følg med her på hjemmesiden. Mødet vil også blive annonceret i dagspressen. Bestyrelsen har endnu ikke etableret en fuldstændig mailliste, hvorfor kommunikationen indtil videre sker via denne hjemmeside og de lokale medier.
Som mange sikkert har bemærket, er vores projekt blevet omtalt på SN.dk og i Ugeavisen Lejre. Det var bestyrelsen selvsagt glad for, men der var nogle misvisende formuleringer, som Dagbladet selv korrigerede den 31. oktober. For god ordens skyld gentager vi det her: Ingen har endnu sagt “ja tak” til fjernvarme, men alene udtrykt interesse for projektet. Muligheden for at tilslutte sig projektet kommer først langt senere i processen.
Den positive økonomi, som fremgår af projektforslaget, er den såkaldte “samfundsøkonomi”, som skal være positiv for at kommunen kan godkende projektet., hvilket ikke kan sammenlignes med økonomien for den enkelte forbruger. Til det kommende informationsmøde vil bestyrelsen fremlægge sine bud på brugerøkonomien i projektet baseret på forskellige forudsætninger.
Bestyrelsen fortsætter arbejdet og appellerer fortsat til tålmodighed i forhold til, om det vil blive muligt at etablere fjernvarme i Lejre By. Som det er omtalt i medierne, er der aktuelt også politisk fokus på vilkårene for fjernvarmeprojekter. Det kan også få betydning for realismen i vores projekt både i positiv og negativ retning, hvis rammerne ændres. Bestyrelsen følger med i debatten og er i løbende dialog med kommunen, som ligeledes har stor interesse i vilkårene. En del af den politiske behandling bliver således at tage stilling til, om kommunen vil stille en garanti for det lån, som vil skulle optages. Både kommunen og borgerne har kun interesse i at forfølge projektet, hvis det er realistisk. Om det er tilfældet, er det fortsat for tidligt at sige med sikkerhed.
Websitet lejrebyfjernvarme.dk bruger cookies. Ved at klikke "godkend", accepterer du vores brug af cookies.