Der afholdes ordinær generalforsamling i Lejre By Fjernvarme A.M.B.A. tirsdag den 27. maj kl. 19.00 på Allerslev Skole (på Skoletorvet)
Alle borgere med bolig i Lejre Stationsby og Højby inviteres til at deltage. Registrering som andelshaver er en forudsætning for at kunne stemme. Der vil være mulighed for at blive registreret som andelshaver under generalforsamlingen, hvis du ikke allerede er registreret.
Dagsorden jf. vedtægterne:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår.
3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse.
4. Budget opgjort efter varmeforsyningslovens prisbestemmelser for indeværende driftsår fremlægges til orientering.
5. Fremlæggelse af investeringsplan for kommende år til orientering.
6. Forslag fra bestyrelsen.
7. Indkomne forslag fra andelshavere/lejere.
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
9. Valg af suppleanter til bestyrelsen.
10. Valg af revisor
11. Evt.
Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Brug kontaktformularen på hjemmesiden.
Fuldstændig dagsorden mv. vil være tilgængelig her på www.lejrebyfjernvarme.dk senest 8 dage før generalforsamlingen.
Bestyrelsen